Mediestormen fortsætter på onsdag, lidt om Qvortrup samt et skulderklap til Mr. Vraa

tv2 nyhederne

Fed fredag

Jeg havde en virkelig god dag igår trods begyndende halsbetændelse. Jeg er åbenbart et nemt offer for sygdom for tiden. Jeg mener at have hørt, at store psykiske udfordringer kan fremmane fysiske lidelser, fordi ens krop er sårbar og mere modtagelig for dårligdomme, når sindet ikke fungerer optimalt. Der er ligesom åbnet op for det hele. Det blev dog glemt for en stund, da jeg havde en tiltrængt fed oplevelse på Radio 24syv efter min kedelige optræden i torsdagens kaos-morgenshow samme sted.

Jeg deltog således i mit absolutte yndlingsprogram ”Det, vi taler om”, hvor den dygtige radiovært og Her og Nu-skribent, Nikolaj Vraa, i et par uger agerer sommervikar for den faste værtinde, Ditte Okman – min tidligere SE og HØR-kollega. Samtidig fik jeg krammet endnu en god, gammel kollega, Jacob Heinel, som deltog i programmets første time. Dejligt at se ham igen, den dejlige dreng.

Nu kan det meget nemt virke som om, jeg kun roser programmer og værter, som ikke rister mig. Det er ikke meningen. Som sagt kan og skal jeg kunne tåle at blive gået på klingen, men det er bare dejligt at få lov at komme til orde, og dog stadig få kritiske spørgsmål, uden at værten på forhånd har dømt en for det, man taler om (hø-hø – fangede I dén?).

Det gør Nikolaj Vraa ikke. Han er nøgtern og har den passende balance mellem at stille nysgerrige, kritiske spørgsmål og samtidig virke forstående og objektiv. Han ved godt, at der også er et menneske bag den “grumme” eks-SE og HØR journalist, og han kender selv gamet. Det game, hvor man nogle gange kan blive stillet over for nogle svære valg i sladderens navn, og at det ikke altid er lige nemt at sige nej, når man lugter gode historier.

Han graver de fede og opsigtsvækkende historier frem, fordi han har et kæmpe kildenetværk skabt over mange år i branchen, og samtidig formår han at være på de kendtes side ved aldrig helt at genere dem. Han skriver godt og leverer konstant, men går ikke over grænsen. Han er enormt respekteret for det.

Da jeg var på SE og HØR, syntes jeg, han var lidt irriterende. Det handlede dog primært om, at han ofte løb med nogle gode afsløringer for næsen af os – endda uden at lægge sig ud med nogen. I virkeligheden er/var jeg nok lidt misundelig. Jeg har altid drømt om at have det sådan med dem, jeg skrev om, for selv om jeg også har/havde rigtig mange gode forbindelser til diverse kendte, som vi aldrig generede på SE og HØR, så var der så sandelig også mange, som ønskede mig og ugebladet hen, hvor peberet gror.

Det er nok bare prisen for at have været, hvor jeg har været – med den stil, der nu engang blev lagt for dagen i sin tid. Den frække stil, vi med Aller Media-topledelsens opbakning forsøgte at skille os ud på. Den stil, der solgte mange blade dengang, fordi konkurrenterne var blødere. SE og HØR skilte sig ud. Man havde sin egen niche i markedet. Direktionen ville have et kompromisløst blad. Det fik de. Det var derfor, de hyrede Qvortrup i år 2002. Han lagde vist heller ikke skjul på i jobsamtalerne, hvor det var, han ville føre bladet hen. Det endte galt, kan vi idag konstatere.

Men der er andre måder at gøre tingene på. Det er SE og HØR i dag – og især konkurrenten Nikolaj Vraa – levende beviser på, og selv om det sagtens kan være, han inderst inde synes, jeg har været en klaphat eller i det mindste naiv ved at deltage i tys tys-cirkusset for år tilbage, så formår han alligevel at optræde meget forstående og indsigtsfuld desangående. Jeg føler mig enormt godt tilpas i hans selskab – så tak for det, Nikolaj :-).

Hvis du gik glip af programmet, hvor jeg uddyber tiltaler og kommer med mine holdninger i ualmindeligt godt selskab, så kan du tjekke linket nedenfor og vælge time 2 i programmet fra fredag den 8. juli 2016.

http://www.radio24syv.dk/programmer/det-vi-taler-om/

Nu får da du lidt ro, ikke?

En god kammerat nævnte i går, at det måtte være dejligt for mig, at det værste mediekaos nu er overstået. Jeg kunne ikke helt følge ham. Jeg tror ikke, det er overstået – tværtimod. TV2 ringede blandt andet fredag og ville have en kommentar til, at Henrik Qvortrup nu for første gang offentligt meldte noget ud om tiltalerne.

“Åh nej – ikke atter noget, der kan virke som et bittert angreb på min tidligere chef, når jeg i virkeligheden intet har imod ham”, tænkte jeg. Jeg sagde derfor – hvilket i øvrigt var sandt – at jeg ikke havde tid, fordi jeg skulle i radioen og dernæst ud til mine forældre. Skæbnen ville dog, at TV-holdet allerede stod placeret ude foran People’s Press, hvor Radio 24syv har til huse, fordi de ironisk nok lige havde interviewet Henrik Qvortrup samme sted.

Han havde netop overstået optagelserne til sit nye sommerprogram ”Q&A”, hvor han i episode 1, der sendes på søndag, bliver grillet af sin medvært, Mikkel Andersson, om SE og HØR-sagen. Dermed røg jeg alligevel på TV2 Nyhederne fredag aften.

Jeg har ikke noget imod at sige til citat, at jeg synes, hovedansvaret for tys tys-skandalen ligger hos SE og HØR’s tidligere chefer, så det gjorde jeg. Men jeg vil samtidig som så mange gange før sige, at jeg intet som helst har imod Henrik Qvortrup. Han er en flink fyr.

Han har efterhånden også efter lidt “begyndervanskeligheder” i april 2014 til min store tilfredshed erkendt, at han som ansvarshavende i 2008 spillede en hovedrolle, da tys tys-kilden blev hyret. Det har således hele tiden udelukkende været hans “hukommelsestab” fra start, jeg har brokket mig over, fordi det fik lorten til at synke nedad. Mod blandt andet mig.

Qvortrup fortæller til stadighed, at han ikke mener, han har gjort noget ulovligt i strafferetslig forstand. Det forstår jeg godt. Det mener jeg jo heler ikke, at jeg selv har. Min eneste pointe, når jeg taler om ham i medierne, er, at jeg ikke gider at tage skraldet for noget, som han har besluttet, hvis han selv slipper. Husk, at jeg er i en rådden situation, fordi der i min egenskab af mellemled ligger mange flere fysiske beviser mod mig end mod ham. Det er en frustrerende følelse, når jeg mener, jeg bare har udført noget, som andre orkestrerede.

Det vil i det tilfælde være som en soldat, der var sendt i felten af generalen og udførte en ordre, men hvor det kun er soldaten, der til sidst ender med at sidde med ansvaret på grund af manglende beviser mod den øverstkommanderende. Det er dog en ren hypotetisk snak i det tilfælde, at der mod forventning falder en negativ dom, for uanset hvad: Vi mener begge, at vi IKKE har begået noget strafbart – så langt er vi helt enige.

Ingen røvsmerter hos mig

Apropos ”Q&A” bad Jyllandsposten mig om en udtalelse til en artikel bragt i går fredag med den vinkel, at visse folk er forargede over, at Qvortrup konsekvent nægter at tale med journalister om sagen, mens han nu, hvor han har noget at “sælge”, sidder og forsvarer sig selv i sit eget radioprogram. Det kan jeg dog slet ikke få ondt i røven over. Min udtalelse til journalisten fra JP var derfor følgende:

”Måske er det ikke det, du vil høre, men jeg er faktisk ret ligeglad med, hvad han udtaler i et radioprogram, hvad enten det er damage control, én lang afvisning eller noget tredje. Meningen er vist, at Mikkel vil gå ret hårdt til ham, så tror ikke, det bliver mikrofonholderi. 

(…) I min verden må folk da selv om, hvor de bedyrer deres uskyld eller afgiver forklaringer om en sag. Vi lever i et frit land, og jeg har endda skrevet en bog, deltaget i forskellige TV-interviews og har været radio i morges – alle steder, hvor jeg også har bedyret min uskyld eller udtalt ting til mit forsvar. Så jeg kan ikke få ondt i røven. Hvis en eller anden rets-ekspert mener noget andet, så må hun selv om det”.

Aktindsigt på onsdag

Tilbage til det med mediecirkusset. Det stopper altså næppe her. Ud over at jeg forventer en større oprulning af sagen i tabloid-pressen hen over weekenden, hvor de har deres store papirudgaver med diverse tillæg, så vil det hele atter gå amok på onsdag eller torsdag i næste uge. Her er der gået en uge siden anklageskrifterne landede, og på dette tidspunkt kan medierne søge aktindsigt i alle ni af slagsen (de otte tiltaltes + Aller Medias). Det vil de da svælge godt og grundigt i ned til mindste detalje og lappe det i sig som en sulten hund foran en madskål med pølsemix.

Send os anklageskriftet, tak!

Rigtig mange journalister har siden onsdag bedt mig om at sende mit anklageskrift til netop dem – i al fortrolighed, forstås. De har faktisk virket nærmest desperate. Jeg har dog konsekvent nægtet at sende de to siders tiltaler til nogen og har dermed skåret alle over én kam.

Jeg erfarer, at grunden til at anklagemyndigheden mod sædvane ikke har sendt samtlige anklageskrifter i sagen til alle de involverede advokater fra start, er, at man frygtede lækager. Altså en frygt for at hvis én tiltalt havde lyst til at indvie en eller flere journalister i papirerne, så ville de i samme moment afsløre alle de andre tiltaltes ditto, selv om disse måske havde lyst til at holde det hele for sig selv.

Det har jeg respekteret – selv om jeg jo i øvrigt kun ville have været i stand til at sende mit eget. Jeg gider ikke lægge mig ud med anklagemyndigheden, hvis de på en eller anden måde skulle få snuset sig frem til, at jeg havde sendt tiltalerne til pressen.

Men hvorfor skulle jeg egentlig også det? Det ville ikke være til min fordel uanset hvad. Det er jo ikke sådan, at jeg ligefrem SØGER medieopmærksomheden eller klapper i hænderne, hver gang der er nye artikler i medierne, bare fordi jeg i modsætning til stort set alle andre tiltalte gerne stiller op, når nogen spørger …

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kaotisk stormvejr, harme radioværter, pludselige tilståelser og retsmødet, der blev udskudt