Hvis bare man ikke skulle holde mund …

Qvortrups forklaring, min respekt for Henningsen og twisten om Ingdals afhøring

retssal

Retsdag fire er nu vel overstået, og vi fik endda ”tidligt fri”, da retten blev hævet kort efter klokken 13 i stedet for 15.30 som normalt.

Årsagen til det kan du læse mere om i bunden af dette blogindlæg, men først lige et par kommentarer vedrørende dagens afhøring af min tidligere sladderboss, Henrik Qvortrup.

Som tidligere nævnt gider jeg ikke skrive for meget om mine med-tiltaltes afhøringer, men jeg kan dog godt løfte lidt af sløret for, hvad jeg især noterede mig med tilfredshed i dag.

Grundlæggende gik afhøringen lidt som forventet – og dog. Jeg synes faktisk, at ”Q” erkendte flere ting, end jeg havde regnet med, og selv om han i mange tilfælde efter sin afgang fra Aller Press ved årskiftet 08/09 har forsøgt at lægge afstand til sin SE og HØR-tid, så forklarede den skaldede journalist overraskende vidt og bredt om, hvordan kulturen og arbejdsgangene var på ugebladet i sin tid under hans ledelse.

10 punkter fra i dag

Jeg er især tilfreds med disse udtalelser fra Qvortrup under afhøringen i retten:

  • Journalister kunne ikke konvertere bilag til kontanter nede i mediehusets ”kasse” uden en forudgående underskrift fra chefredaktør eller redaktionschef.
  • Q kaldte det oplagt at antage, ”at han vidste, hvad han skrev under på, når jeg på opfordring hver måned kom ind for at få underskrevet bilag fra tys tys-kilden”.
  • Jeg spillede ingen rolle på mødet mellem ham og tys tys-kilden og fremstod helt tavs, men var bare indkaldt til mødet, fordi jeg som journalist havde været sat på den famøse bryllupsrejse, hvor kilden debuterede som tipper.
  • Det var dengang helt normalt på SE og HØR, at ledelsen satte en udvalgt journalist til at håndtere en god kilde i det daglige. Det var en del af jobbet, at man kunne komme til at udføre den slags opgaver.
  • Henrik Qvortrup indrømmede, at det var ham, som indgik aftalen med tys tys-kilden på mødet den 24. juni 2008 og selv efter lidt forhandling fastsatte ”lønnen” til 10.000 kr. pr. måned.
  • Endvidere var det Q som foreslog, at der skulle afregnes i det, han kaldte ”naturalier”, og han påpegede, at det var en helt normal praksis på SE og HØR dengang, at der blev afregnet med tippere og sågar kendte informanter via lidt alternative ordninger.
  • Det var Qvortrups vurdering, at alle i SE og HØR’s ledelse dengang var orienteret om- og dermed kendte til tys tys-kildens virke på bladet.
  • Der blev aldrig talt om, hvordan tys tys-kilden rent teknisk indhentede sine oplysninger, og efter Qvortrups vurdering vidste vi kun på et overfladisk plan, at kilden havde adgang til kreditkortoplysninger og dermed hvad han overordnet kunne, men ikke hvordan han lavpraktisk gjorde hos NETS (hvilket er helt korrekt).
  • Tys tys-kilden var på mange måder en kilde lige som alle mulige andre tippere på bladet – en person, som havde en viden fra sin arbejdsplads, som vedkommende besluttede at dele med bladet. En viden, der var brugbar for SE og HØR i forhold til at blive ledt på sporet af gode historier. Derfor så man ikke de faresignaler, anklagemyndigheden lagde op til, at man burde have spottet.
  • Når vi på SE og HØR talte om, at noget var “risikabelt” eller helst ikke måtte opdages, handlede det om kildebeskyttelse og konkurrerende medier – ikke myndigheder eller politi. Med andre ord: Vi har aldrig talt om, at det her var/kunne være strafferetsligt forkert.
  • Qvortrup bekræftede mine udtalelser om, at han havde ringet til mig i marts 2014 for at forhøre sig om kilde-aftalen, og at han i den forbindelse opfordrede til en fælles konsensus om, ”at det famøse møde aldrig havde fundet sted”.

”Telefon-samstemte” – men ud fra daværende viden

I forbindelse med sidstnævnte hændelse vil jeg præcisere én ting, der ikke kom helt klart til udtryk i retten. Anklageren konfronterede således Q med, at jeg under min afhøring havde sagt, at vi under den nævnte telefonsamtale ”skulle samstemme forklaringer” – med tryk på ”samstemme”.

Det lå i anklagerens tonefald, at vi nærmest allerede her gik i panik, og at vi derfor lagde en detaljeret fælles plan for damage control fremadrettet. I forlængelse af det undrede anklageren sig over, at jeg siden havde besluttet at fortælle om mødet og dermed ”bryde” Qvortrups og min mundtlige aftale, mens Q tværtimod indledningsvis bagatelliserede selvsamme i sine første udtalelser i april 2014.

Det er for så vidt korrekt, at vi på Qvortrups afsluttende opfordring aftalte, at vi ikke skulle tale for højt om det møde fra start. Men husk på, at vi på det tidspunkt ikke havde noget som helst konkret at forholde os til. Hvad der ikke helt kom frem i retten var, at den “aftale”, som jeg i øvrigt ikke brød mig om, jo kun byggede på de sparsomme rygter, vi havde hørt på daværende tidspunkt i marts 2014.

Vi anede dengang ikke hverken OM der kom en bog eller hvad den i givet fald ville handle om, så det telefoniske håndslag på Qvortrups opfordring byggede altså på præmisser, der senere blev ændret, da sagen rullede.

Ken B’s bog udkom, medieskandalen var en realitet og jeg havde nu brug for at pointere, at jeg altså ikke havde indgået nogen aftale med tys tys-kilden på et møde. Derfor åbnede jeg op. Med den nye situation in mente var det jo pludselig vigtigt for mig at beskrive, i hvilken forbindelse Qvortrup havde hyret kilden, fordi folk skød med skarpt mod mig og min rolle. Her måtte jeg nødvendigvis agere på en måde, så folk fik en viden om, at det her altså var en chefbeslutning – ikke min.

Godt tilfreds

Som jeg også udtalte til medierne efterfølgende, var jeg generelt godt tilfreds med Qvortrups forklaring. Han indrømmede de ting, han efter min ydmyge mening skulle, og selv om jeg måske synes, hans hukommelse var lidt dårlig på visse punkter, så var sammensurium af hans afhøring, at han påtog sig det chefansvar, han bør.

Anklageren virker meget undrende over for, hvorfor Qvortrup ikke kan huske, hvordan han har reageret på visse mails fra dengang – ja sågar, at han ikke i alle tilfælde kan huske de ting, der blev skrevet internt i sin tid. Her er jeg på Qvortrups hold. Jeg kan da heller ikke huske alle de mails, jeg skrev dengang, og der er da helt klart visse skriftlige beviser fra efterforskningen, som jeg havde glemt, lige indtil jeg noterede mig dem under gennemlæsning af bevismaterialet i november 2015.

Det kan altså ikke komme som en overraskelse, at man ikke kan huske alle detaljer fra dengang, hvilket i samme moment også understøtter – og her er vi ligeledes enige – at tys tys-kilden og arrangementet med ham på ingen måde prægede hverdagen.

Fordi der reelt var tale om en kilde som så mange andre, var det her internt på ugebladet ikke ”stort” på en måde, der kunne bevirke, at alle detaljer otte år senere den dag i dag står lysende klart for de implicerede. Det var en del af arbejdsgangen – men en meget lille del. Det kan nok være svært at forstå for udenforstående, som selvsagt betragter denne sag/skandale som meget større end os, der har været impliceret. For os føles det primært massivt, fordi det er endt, som det er endt og fordi mediedækningen har været så massiv, som den har, men dengang var det noget helt andet.

Da var det et redskab, man benyttede, men ellers koncentrerede man sig om at lave ugeblad og tænkte egentlig ikke nærmere over det i det daglige. Der kom så få historier ud af samarbejdet, at 99 procent eller mere af bladet i perioden – og dermed også den daglige produktion og vores arbejdsmetoder – handlede om helt andre ting, der ikke havde noget tys tys-prædikat på sig.

Vi har talt ud

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg taler ganske udmærket med min tidligere chef, og der er ikke – som nogen vist tror – ondt blod i mellem Qvortrup og jeg. Vi er på Baresso i frokostpausen hver eneste retsdag sammen med vores respektive advokater, og de tilfælde hvor Q har følt, at jeg unødvendigt har skudt med skarpt mod ham i medierne og hævdet, at han ikke i tilstrækkelig grad vedkendte sig sit ansvar, er glemt og tilgivet. Vi har talt ud.

Stor respekt for Henningsen

Nu ser jeg især frem til Kim Henningsens afhøring. Han er trods alt endnu en stor spiller i denne sag, og jeg fornemmer, at også han – måske i endnu højere grad end Q – vil vedkende sig sit ansvar og de faktiske forhold, selv om han – i lighed med mig – ikke mener, at han har begået noget strafferetsligt ulovligt.

Spørgsmålet er dog, hvor meget han husker fra dengang. Han jo selv fortalt vidt og bredt om, hvad de mange elektrochok under behandling for en svær depression har gjort ved hans hukommelse. Lad mig slå fast: Jeg tager det ikke ilde op, hvis der er huller i huskeren hos Kim H. Jeg har faktisk stor respekt for manden, selv om jeg gik lidt til ham i min bog, og jeg har endnu mere respekt for, hvordan han fremstår og ser ud i dag.

Manden ligner sig selv udseendemæssigt, og han agerer fornuftigt og i balance med sig selv. Han har fået et nyt syn på livet og tager en dag ad gangen, hvilket i sig selv er en bedrift efter den hårde omgang, han personligt har været i gennem. Respekt.

Når jeg håber, at han kan huske så mange ting som muligt, er det, fordi jeg er nødt til at tænke egoistisk. Jo mere cheferne indrømmer, jo mere vil det stå klart at jeg – som hele tiden påpeget – ikke har taget nogle beslutninger omkring tys tys-kilden ud over at udføre de opgaver, der i det daglige var mig pålagt som tovholder – nemlig at forestå kontakten til kilden og være et slags bindeled mellem kilden og ledelsen på SE og HØR.

Kommer Ingdal i stolen?

Forinden Henningsen er det planen, at Per Ingdal skal afhøres. Det tror jeg ikke, man får meget ud af. Selv om han har indrømmet, at han på et tidspunkt havde en vis viden, så er hans rolle trods alt relativt lille i det store billede.

Det, der er mest spændende omkring den tidligere konstituerede chefredaktør, er, i hvor stort omfang det kan bevises, om topledelsen/direktionen på Aller Media har været vidende om tys tys-aktiviteterne – og på hvilke tidspunkter.

Her tror jeg heller ikke, der er så meget at hente for anklageren. Jeg har i hvert fald aldrig talt med Ingdal om kilden. Ken B har heller ikke. Qvortrup udtalte i retten i dag, at han heller ikke havde. Om andre har – hvilket noget tyder på – ja, det får vi at se og høre.

Jeg har som nævnt mange gange kun en vis andenhåndsviden, og den vil jeg ikke dele her, da der ironisk nok – bladet der aftog oplysningerne taget i betragtning – ikke er grund til at løbe med udokumenterede rygter.

Lige nu er det faktisk tvivlsomt, om Ingdal overhovedet kommer til at sige noget, idet dommer Mette Lyster Knudsen krævede, at der skulle afgives forklaring fra Ingdal i dag mandag, og hvis ikke man efterkom dette ønske, skal man i Ingdal-lejren ikke forvente, at man får lov til at afgive en sammenhængende forklaring senere hen.

På trods af dét dekret afviste forsvarer Heine alligevel på Ingdals vegne at udtale sig, ”fordi de ikke var klar i dag”, så dermed blev retten hævet to timer før tid, og noget tyder altså på, at Ingdal slet ikke kommer i den varme stol, medmindre retsformanden besinder sig, når vi når så langt.

Meget klogere bliver vi på onsdag og torsdag, hvor de næste to kapitler i SE og HØR-sagaen bliver skrevet …

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis bare man ikke skulle holde mund …