Nu troede man lige …

retten i glostrup

Efterhånden er denne blog sgu nærmest blevet som det, mange beskylder sladderbladene for at være: Svære at blive kloge på. Svære altid helt at tro på. Guderne skal vide at jeg i alt, der omhandler mig og min rolle i tys tys-skandalen, fortæller sandheden, men lige omkring én ting halter det gevaldigt: Det famøse anklageskrift.

Her føler jeg mig på totalt usikker grund, men jeg kan ikke gøre andet end at skitsere virkeligheden, som den er. Faktum er, at der konstant kommer nye meldinger vedrørende kommende tiltaler. Jeg kunne ganske vist bare holde min kæft og først melde noget ud, når der er fuldstændig vished, men meningen med denne blog er jo samtidig, at jeg gerne vil dele mine tanker, holdninger og “nyheder” med jer alle. Det må I leve med 😀

I går kunne jeg fortælle, at anklageskriftet formentlig kom i denne uge. I dag er meldingen en anden. Fra pålidelig kilde rygtes det nu, at det er udskudt, således at det ikke kommer før tidligst i næste uge. Det har vi prøvet før. Jeg er efterhånden holdt op med at forvente noget som helst.

Er der tid nok?

Jeg har flere gange anført, at det egentlig ikke er så vigtigt i forbindelse med en eventuel retssag, hvornår der falder et anklageskrift. Den løber jo ingen steder. Allerede i efteråret 2015 blev de forskellige advokater i sagen bedt om at samstemme kalendere, så de alle ville kunne deltage i en potentiel retssag engang i fremtiden. Det blev så september-november 2016. Eller gør det?

Der er nemlig et MEN. Jo længere anklagemyndigheden trækker tiden, jo større er sandsynligheden/risikoen for, at en eventuel retssag bliver udskudt. På et eller andet tidspunkt har en eller flere advokater fået nok. På et eller andet tidspunkt kan det ske, at en eller flere advokater mener, der simpelthen ikke længere er tid nok mellem offentliggørelsen af et anklageskrift og berammelsen af retssagen. Et tidspunkt, hvor de vil begære hele cirkusset udsat på grund af travlhed, sommerferie og i forlængelse deraf manglende tid til at forberede sit forsvar, indkalde og tale med vidner og researche på tiltaler/paragraffer/smuthuller osv. i samarbejde med klienterne.

Skulle det ske, at vi må vente en måned eller mere, så er dette scenarie absolut ikke utænkeligt. Og hvad sker der så? Jo, så skal advokaterne gennemgå samme procedure som i efteråret sidste år. Samstemme kalendere på ny. Finde tid. I det tilfælde kan man risikere, at retssagen udskydes endnu et halvt til et helt år. Det er jo ikke en cykelhandler eller frisør, der er tale om, som nemt kan finde tid samme uge eller ugen efter til at udføre ordren. Der er tale om travle hotshot-advokater, som i nogle tilfælde har kalenderen booket et år ud i fremtiden. Gys!!

Nuvel – mon ikke der trods alt kommer et anklageskrift, inden folk går på sommerferie. Alt andet vil i min verden være utænkeligt, men hvis der er én ting, denne langtrakte sag har lært mig, er det, at man ikke kan vide sig sikker på noget som helst.

 

Bagest i køen

Men hvad er det egentlig, der tager så lang tid? Er man kommet i tvivl? Har de ikke nok? Er der tvivl om nogle af tiltalerne? Er der nok guf på de enkelte paragraffer? Eller er der bare tale om sygdom og travlhed, som jeg før har hørt rygter om?

En overvejelse kunne f.eks. være, om man har nok på en mand som Henrik Qvortrup. Er det risikoen værd at tiltale ham, hvis sandsynligheden er stor nok for, at han kan gå grinende ud af retten med armene hævet over hovedet? Som jeg har sagt før: Jeg tror IKKE, at samtlige 12 sigtede ender med at blive tiltalt. Omvendt vil jeg føle det meget mærkeligt, hvis generalen fra dengang slipper helt, mens jeg – fodsoldaten – rammes hårdt. Så er der noget helt galt, men igen: Hvad vejer tungest. Fysiske beviser eller folks forklaringer i retten?

Derudover er det ganske almindeligt, at hvis der kommer hastesager ind, der skal berammes eller behandles hurtigt, så træder andre sager, som allerede ER berammet, lidt i baggrunden. Så ender de bagest i bunken. I politiets og anklagemyndighedens øjne er SE og HØR-sagen nok IKKE en hastesag. Den løber ingen steder. Efterforskningen er foretaget, de sigtede forlader ikke landet og bevæger sig ikke ud i ny “kriminalitet”, noget lignende kan ikke ske igen og sagen er i forvejen over to år gammel.

Fødekæden

Den sidste ting, jeg vil anføre, er konstruktionen af fødekæden i forhold til beslutningen om, hvorvidt der skal falde tiltaler eller ej. Anklageren ved Københavns Vestegns Politi har nemlig to overordnede, som også skal spille med, før det hele bliver en endegyldig realitet.

Den ene er Statsadvokaten for København/Sjælland. Den anden – og højeste i hierarkiet – er Rigsadvokaten. Hvis de tre parter har forskellige holdninger, meninger eller vurderinger af sagen, så kan det tage meget lang tid at finde fælles fodslag og blive enige, selv om Rigsadvokaten til en hver tid har det sidste ord.

Når der er tale om sager, der er alvorlige, og især hvor der er journalister, som har udført noget mistænkeligt for deres arbejdsgiver, involveret, så skal sagen altid op og vurderes i toppen af fødekæden. Der kan komme mange bump på vejen undervejs i dén proces, og måske er det derfor, vi alle sidder og venter på pinebænken – og har gjort det i over to år.

Hvis uheldet er ude, så bliver de to år til tre …

Update update update: HOVSA! Er dette mon årsagen til forsinkelse hos Rigsadvokaten? :-D.

http://ekstrabladet.dk/112/bestikkelsessag-rigsadvokaten-laver-intern-undersoegelse/6150334

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En update om anklageskrift, journalister ude af tys tys-dvalen og kunstsoldat hos Ram-Bo