Mediestormen fortsætter på onsdag, lidt om Qvortrup samt et skulderklap til Mr. Vraa

Jeg har hørt “Q&A” og for dælen – Qvortrup og jeg er jo helt enige? Næsten da …

Q&A

“Tillykke med din nye bog, som jo ikke bidrager med særligt meget nyt”.

Den melding fik jeg fra min tidligere chef, Henrik Qvortrup, da min bog ”Helt tys tys – SE og HØR indefra” udkom i november sidste år. Egentlig umiddelbart en sød hilsen, men bag linjerne fornemmede jeg også, at det var en skjult, lettere hånende bemærkning. Som om, han uden at ville sige det direkte, bare ville fortælle mig, at det i hans øjne var en ret ligegyldig bog, jeg havde skrevet.

Jeg studsede lidt over det. Kunne han virkelig ikke dy sig for at komme med lidt negativ kritik, i stedet for bare at ønske tillykke midt i vores begges store krisesituation? Jeg ved da godt, at jeg gik lidt til ham i den. Men jeg skamroste ham også. Og så passede det jo i øvrigt ikke helt, det han sagde. Idet Qvortrup – herefter benævnt Q – jo kun var på SE og HØR i et halvt år, mens tys tys-kilden opererede, må der da have været masser af information i min bog, som også var ny selv for eks-sladderkongen.

Nuvel – efter søndag at have lyttet til Q’s nye mediemagasin på Radio 24syv, ”Q&A”, var det fristende at skrive stort set samme besked retur til ham. For kom der særligt meget nyt frem? Njaaa, egentlig ikke. Meget har vi hørt før fra den skaldede tiltalte. Og dog. Jeg synes faktisk, at Q overraskede mig lidt på nogle få, men væsentlige punkter ved at huske flere korrekte detaljer fra det famøse “tys tys-møde”, end jeg hidtil har fornemmet. Nu er vi nærmest rørende enige. Mere om det senere.

Korrektion til Mikkel 

Jeg vil lige indlede med at korrigere noget, Q’s medvært Mikkel Andersson udtalte i radioprogrammets begyndelse. Han sagde således, at ”Kasper Kopping har sagt, at Q kort efter sin tiltrædelse på SE og HØR havde meldt ud til bladets journalister, at man skulle være indstillet på at bryde loven for bladet”.

Det er ikke korrekt formuleret, for det lød som om, jeg ved med sikkerhed, at Q har udtalt ovenstående og at jeg har hørt det med egne ører. Det er forkert. Jeg har aldrig selv hørt de ord, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Det eneste, jeg har gjort i den forbindelse, er, at jeg i min bog refererede fra den tidligere SE og HØR-journalist Peer Kaaes bog ”I sandhedens tjeneste”, hvor forfatteren i spalterne netop beretter om ovenstående svada fra chefen på en medarbejdertur til Milano kort efter Q’s tiltrædelse.

Det er med andre ord en viderelevering af en andens mands ord, jeg valgte at gengive i min bog for at underbygge en beskrivelse af den hårde linje, Q indførte, da han tiltrådte i 2002.

Det famøse møde

Der har været skrevet meget om det møde, der foregik på SE og HØR i Valby den 24. juni 2008, hvor Q hyrede tys tys-kilden ”permanent”. Det var her, at han og tys tys-kilden aftalte et fast samarbejde fremadrettet, og hvor jeg øvrigt også var til stede som en slags bisidder.

Hidtil har jeg – qua de ting, Q har udtalt eller vel nærmere IKKE har udtalt i medierne – ment, at vi ikke var helt enige om, hvordan mødet foregik. I stand corrected. Q husker alt om det møde, og vi er også helt på linje omkring, hvad der blev aftalt. Næsten da.

Q fortæller således til sin kritisk spørgende medvært, at han ikke forud for mødet og ej heller efter mødet vidste, hvor tys tys-oplysningerne kom fra og hvilken type oplysninger, der var tale om, men at kilden bare fortalte, at ”han havde regelmæssig adgang til nogle oplysninger om de kendtes rejser og gøremål via sit arbejde hos IBM. Oplysninger, som vi måske kunne være interesserede i”.

Det kan jeg ikke helt følge. Forud for mødet var nemlig gået ”bryllupsrejsen” – prins Joachims og prinsesse Maries honeymoon til Canada – hvor vi løbende kunne følge med i, hvor prinseparret opholdt sig via modtagne sms’er fra kilden indeholdende detaljeret info om deres kreditkorttransaktioner.

Det er sådan set korrekt nok, når Q siger, at vi ikke gik ind i det helt lavpraktiske omkring, hvordan kilden rent teknisk fremskaffede oplysningerne, men essensen var krystalklar: Vi – og dermed formentlig også Q – vidste, at der var tale om kreditkort-transaktioner. Det havde jo stået sort på hvidt i de sms’er, vi allerede inden mødet havde modtaget fra Canada: By, butik, tid, beløb.

Det var absolut ingen hemmelighed på den del af redaktionen, hvor bladets ledelse huserede. Jeg kan ikke huske, om jeg selv fortalte Q specifikt om kreditkort-transaktioner inden mødet, men det må enten redaktionschefen eller nyhedschefen have gjort. Q var i hvert fald en dårlig leder, hvis han slet ikke holdt sig ajour med, hvordan vi dog kunne hive sådan et scoop hjem fra det canadiske – og med hvilke metoder.

Tiltvang sig ikke adgang

Qvortrup siger til gengæld ganske korrekt, at den info, vi havde fået, var, at tys tys-kilden via sit arbejde havde almindelig adgang til oplysningerne. Underforstået: Han skulle ikke stjæle sig til dem. Det var en del af hans arbejde, at han kunne gå ind i de pågældende databaser.

For at uddybe netop dette mener Q ganske rigtigt, at det absolut springende punkt i forhold til den kommende retssag er, at vores overbevisning hele tiden var, at kildens oplysninger var nogen, han via jobbet havde legitim adgang til internt hos IBM. Det giver jeg ham helt ret i. Sådan opfattede vi det. Dermed var ordet “hacking” ej heller noget, vi overhovedet havde den fjerneste idé om, at det MÅSKE kunne være. Det skal en retssag jo så forsøge at bevise eller modbevise.

Qvortrup: ”Anklagemyndigheden skal føre bevis for, at jeg har været vidende om hacking under særligt skærpende omstændigheder, og det kan jeg med sindsro sige, at jeg ikke har haft den fjerneste ide om”.

Enig! Vi gik ikke op i, HVORDAN oplysningerne procedure-mæssigt blev fremskaffet, og vi fik det aldrig at vide – ud over, at der altså var tale om databaser, som kilden qua sit job kunne tilgå. Han sad jo ikke på den anden side af muren i Ballerup som en fremmed bandit uden job og tiltvang sig adgang til databaser inde i et fremmed firma via hacking. Og hvis han gjorde noget, der kan betegnes som hacking: Vi anede det ikke.

Hvad vi til gengæld vidste var, at tys tys-kilden nok ikke ville blive hyldet på IBM for sin beslutning om at samarbejde med SE og HØR. I forlængelse af det udtaler Qvortrup i programmet: ”Vidste jeg, at han gjorde noget, som han ikke måtte for sin arbejdsplads? – ja, det kan du stole på, at jeg vidste. Vidste jeg, at vi gjorde noget strafferetsligt forkert? – nej”.

Her er vi også helt på linje.

“En kilde som alle andre”

Qvortrup forsøger også i programmet at bagatellisere kilden vigtighed for- og status på bladet, og på mange måder er jeg enig. Han prægede ikke dagligdagen, og størstedelen af bladet – ja, nogle gange hele bladet, blev skam lavet på helt normal vis. Omfanget var SÅ meget mindre, end mange angiveligt tror.

Selv om tys tys-kilden bestemt var helt unik i forhold til det, han leverede, så var han på det overordnede plan også bare en kilde som så mange andre. Endnu en kilde, som havde noget unikt at berette til SE og HØR. Noget, som vedkommende nok ikke ville blive kåret til månedens medarbejder for at fortælle videre, men som SE og HØR ikke så noget problem i at aftage. Det var for os helt legitimt og lovligt – problemet lå hos kilden, hvis der VAR et problem.

Eller som Q siger: ”Kilden skrev sig bare ind i en lang historik af kilder, som videregav oplysninger fra sin arbejdsplads – oplysninger, som han nok ikke måtte fortælle videre i forhold til retningslinjerne hos IBM. Jeg tager ansvaret for, at vi har entreret med en mand, som i lighed med en masse andre kilder ude i den danske medieverden, fortæller os noget, som han ikke vil have, at hans arbejdsplads ved, at han fortæller os. Men igen – vidste vi, at der var noget strafferetsligt forkert i det? Det kan besvares med et rungende nej!”.

Mediernes tavshed om SAS-kilden

Mikkel Andersson og Qvortrup kommer – i forlængelse af debatten om kilder, der leverer noget til medierne, de nok ikke må internt på deres arbejdsplads – også ind på andre kilder hos SE og HØR. Qvortrup forsøger her at godtgøre, at det i medielandskabet ikke er så unormalt at man har kilder, der ”kan noget”, som menigmand ikke har adgang til. Samtidig påpeger han andre mediers dobbeltmoral desangående.

”Da der kom oplysninger frem om, at der også havde været en kilde hos SAS, der kunne levere info om flyrejser til SE og HØR, så blev der påfaldende stille hos de danske medier – og hvorfor gjorde der mon det?”, spørger Q og lader svaret hænge i luften, fordi det for ham selv og hans medvært er åbenlyst.

Det er det måske ikke for alle, så svaret giver jeg gerne her: Hvorfor blev der stille? Det gjorde der antageligt, fordi en lang række andre medier i Danmark – især de tabloide – ganske givet, eller nærmere med 100 procents sikkerhed, også har kilder i lufthavnen. Da kom det lidt for tæt på midt i journalisters og mediearbejdspladsers kamp for at pudse glorien og fremhæve egen gode moral i forbindelse med tys tys-mediestormvejret. Der skulle ikke være for megen fokus på kilder, der, målt på kunnen og arbejdsplads, mindede om de hellige mediearbejdspladsers egne informanter ude i Kastrup.

Ikke systematisk overvågning

En anden ting, Qvortrup har helt ret i: Der var ikke tåle om systematisk overvågning. Jeg hader i øvrigt ordet overvågning, for det er i min verden noget konstant – noget, der foregår hele tiden eller over længere perioder ad gangen nonstop.

Selv om Q siger, at han ved førnævnte møde åbenbart – i modsætning til hvad min fornemmelse er – ikke vidste, at der var tale om kreditkort-transaktioner, men kun noget i retning af at kilden kunne give oplysninger om, hvor de kendte befandt sig, så har han til gengæld helt ret i, at kilden kun skulle give lyd, når han faldt over noget spændende.

Q siger i programmet: ”Kilden siger på mødet, at ”indimellem falder han over noget, som kunne være interessant, og så vil han give et ring til os”. Det er korrekt. Der var intet krav om, hvor meget og hvor tit, han skulle gå ind i sine systemer eller hvor tit han skulle kontakte os. Det er der ikke megen systematik over.

Q indrømmer også, at kilden for sin ulejlighed skulle have 10.000 kr. for om måneden, hvilket blev efterkommet. Altså 10,000 kr. om måneden fast for at stå til rådighed og sende det, han faldt over. Det er nyt for mig, at Q vedkender sig dette. Som jeg har opfattet Qvortrups tidligere udtalelser, så har han hidtil ment, at kilden kun blev aflønnet alt efter, hvor meget han leverede. Altså en slags præstationsløn.

Jeg vil gerne uddybe, hvorfor der efter min – og altså også Q’s opfattelse – IKKE var tale om systematisk overvågning. Der var således hverken tale om 24 timers overvågning, nonstop tjek i systemerne, sms-alarmer ved kreditkortbrug eller andet i den dur. Det kunne slet ikke lade sig gøre og var i øvrigt aldrig på tale.

Det foregik derimod angiveligt i et ret simpelt IT-system, hvor hver enkelt kendt efter sigende skulle ”slås op” hver gang, man ville tjekke det pågældende kreditkort. Det blev det så i ny og næ – nogle kendte mere end andre – som så udmøntede sig i en række sms’er. Som regel en eller to om dagen. Nogle gange kom der ingen. Andre gange flere.

Når Q siger, at ”i min tid foregik der ikke noget, der bare mindede om systematik”, er det altså fuldstændigt korrekt. Jeg vil nærmere kalde det ”stikprøver”, der på ingen måde var systematiseret på nogen måde.

Hyppighedsspørgsmålet

Q siger også i programmet, at det er en misforståelse, når bl.a. jeg har anført, at samarbejdet med kilden var mest massivt i hans tid. Det mener han, fordi vi kun bragte en forsvindende lille mængde tys tys-baserede historier – omkring 2-3 stk. – i det halve år, han var chef fra samarbejdets start i maj 2008 til hans afgang i slut-december samme år.

Det er både rigtigt og forkert, og jeg har muligvis formuleret mig lidt uklart tidligere desangående.

Selvfølgelig blev der, målt på samlet antal over hele perioden, afsendt flest sms fra kilden og skrevet flest tys tys-historier i Kim Henningsens regeringsperiode. Det siger næsten sig selv, når han var chef i så lang en tys tys-periode i modsætning Qvortrup. Jeg har tidligere sagt, at der nok er skrevet 20-25 stk. hen over de tre et halvt år, kilden opererede. Når der – ganske korrekt – kun blev skrevet anslået 2-3 stykker under Qvortrup, så må der jo nødvendigvis have været skrevet flere under Henningsen – det er logik for burhøns.

Men forholdsmæssigt – altså hvis man måler antallet af dagligt afsendte sms op mod varigheden af henholdsvis Qvortrups og Henningsens chefperioder – så var omfanget efter min mening mest massivt under Q. Det var i det første års tid med kilden, at der kom allerflest sms’er på daglig basis, fordi den indledende gejst medførte en lind strøm af information.

I mange tilfælde endte den massive information bare aldrig på Q’s eller den øvrige ledelses bord, fordi langt størstedelen af de mange afsendte sms’er blev parkeret i skraldespanden af tovholderne. Det gjorde de, fordi informationen i de fleste sms’er var ligegyldig og ubrugelig. Det var jo Ken B Rasmussens og min opgave: At sortere skidt fra kanel. Der var mest skidt. Kanel var en sjældenhed.

Det er også derfor, jeg mange gange har udtalt, at det frustrerer mig, at der naturligvis er flest håndgribelige beviser mod tovholderne. Det var jo os, der modtog ALLE sms’erne. Kun en brøkdel nåede videre i fødekæden. Det var vores opgave at lave en journalistisk vurdering af al infoen, inden det blev sendt videre. En opgave tildelt af generalen, som jo overlod den slags til fodsoldaterne i felten.

Q henholder sig til, at der står i anklageskriftet, at der har været afsendt mindst 600+ sms’er fra kilden gennem hele perioden mellem 2008-2011 (jævnfør politiets efterforskning), og da der kun blev skrevet meget få historier i hans tid, må størstedelen af dem altså med andre ord have været sendt EFTER hans stop på SE og HØR. Han glemmer bare, at sms-strømmen i hans periode jo sagtens kan have været langt højere end antallet af de skrevne historier, der endte i bladet, bevidner. Og det var den.

Grunden til, at der forholdsmæssigt kom færre sms-beskeder i Henningsens tid, er, at samarbejdet mellem 2009 og 2011 blev droslet en del ned. Det skete på grund af de ændrede aflønningsordninger som var påkrævet i det nye, kontantløse mediehus på Havneholmen efter Aller Medias flytning. Arbejdsindsatsen skulle være mindre. Den skulle nu svare til den aflønning, kilden fik, og den var mindre, fordi pengene ikke længere var  udbetalt “zulu”. Derfor sendte kilden i de sidste år kun sms, når han var HELT sikker på at have guf, hvorimod han førhen – primært i Q’s tid – sendte nærmest revl og krat, han faldt over.

Glad for Qvortrups udmeldinger

Kan I følge med? Nej, det kan jeg sgu nærmest heller ikke selv. Det er ret kompliceret, det her. I virkeligheden er det også fuldstændigt ligemeget med alle detaljerne og alt det lavpraktiske, for hvis vi opnår det, vi går efter, så er det ligegyldigt, hvem der husker hvad korrekt. Essensen af det hele er: Både Q og jeg har erklæret os uskyldige og går efter frifindelse, og jeg kan nu se – og det er det allerbedste ved omtalte radioprogram – at vi er mere på linje i forhold til vores forklaringer, end jeg lige gik og troede.

Jamen, hvorfor har du så harceleret over for Qvortrup i medierne, Kasper? Hvorfor har du – med Q’s ord i programmet – sagt mange “vidtløftige” ting vedrørende din tidligere chef?

“Vidtløftige” kan diskuteres, men det er korrekt, at jeg har været lidt efter ham. Det har jeg, fordi jeg fra skandalens begyndelse var ret harm over, at Qvortrup inden stormvejret ringede til mig og forsøgte at afstemme forklaringer og overtale mig til intet at sige. Det gjorde han blandt andet med ordene “vi er enige om, at det møde aldrig har fundet sted, ikke Kasper”?

Da Q så lige efter skandalens begyndelse tilsyneladende havde glemt alt om det møde og alle de detaljer, jeg fortalte ham i telefonen, så følte jeg, at han sendte lorten nedad. Det var et sammensurium af de ting, han udtalte og signalerede fra start, som pissede mig af. Han udtalte vist nok blandt andet også “at han jo ikke altid vidste, hvad hans journalister havde af kilder og hvordan de brugte dem”.

Det blev jeg tosset over. Det kunne lyde som om, vi andre havde handlet bag hans ryg. Jeg følte, han lod mig i stikken. At han ikke ville erkende sit chefansvar og indrømme, at det var ham, som tog initiativ til tys tys-ordningen. Dermed dannedes også tanker i mit hoved omkring, hvorvidt jeg ville komme til at skulle tage skraldet for ham – hvis der ellers kommer et skrald.

Det er den følelse, jeg har reageret på, når jeg har meldt noget ud om Qvortrup i medierne. Selv om vi mener, vi er uskyldige, kan jeg ikke lide, hvis han formår at snige sig udenom på grund af manglende beviser, mens jeg selv – som manden, han satte i arbejde – er i fedtefadet. Altså i det tilfælde at der falder en dom, som ikke går min vej, men går hans. Det er absolut ikke sådan, at jeg er på en vendetta for at få ham dømt – slet ikke. Jeg vil bare ikke – hvis en retssag ikke går vores vej –  dømmes for noget, han ikke dømmes for.

Det er dog ret hypotetisk indtil videre. Vi kæmper således – som efterhånden skrevet mange gange – begge for det samme: Frifindelse.

Jeg glædes især over tre ting:

1) Qvortrup kalder det en fejl, at han ringede til mig forlods for at tale om en sag/kommende bog, vi endnu ikke kendte omfanget af. En fejl, at han forsøgte at “glemme” det møde, men han understreger også ganske rigtigt, at det jo var en handling, han foretog, fordi hverken han eller jeg dengang havde det mindste overblik over, hvor stort et stormvejr vi begge ville komme ud i senere. Havde han vidst det, havde han nok ikke foretaget det opkald.

2) Jeg noterer mig, at Q – i modsætning til hvad min fornemmelse var bedømt på hans ageren og manglende udtalelser i medierne hidtil – er helt beredvillig til at påtage sig ansvaret for de ting, der skete i hans halve år som chef. Ting, han ikke mener, han skal dømmes for. Det har han sagt til politiet for længst, men det er først nu – i et radioprogram – at han rigtigt går i detaljer omkring det, så jeg for alvor forstår hans stillingtagen.

3) Og vigtigst: Jeg erfarer efter at have hørt “Q&A”, at vi er mere på linje omkring “mødet” og dets detaljer, end jeg troede. Det giver mig mere ro i sindet, så tak for det, Qvortrup.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mediestormen fortsætter på onsdag, lidt om Qvortrup samt et skulderklap til Mr. Vraa