retten i glostrup

Det kan formentlig være lidt svært for menigmand helt at følge med i udviklingen i SE og HØR-sagen, fordi der lige for tiden foregår et spil bag kulisserne desangående. Det drejer sig primært om føljetonen om “splittelsen” mellem en række af de tiltalte med Aller Media på sidelinjen, hvilket midlertidigt har fjernet fokus fra den egentlige retssag til september.

Folk er ikke sure på hinanden eller i krig indbyrdes, men faktum er at mindst en – måske to – tiltalte ved et kommende retsmøde sidst i august har tænkt sig at ville tilstå deres rolle i tys tys-hurlumhejet, ligesom Aller Media har erklæret sig rede til at indrømme og modtage en bøde, fordi de som firma og dermed juridisk person havde det øverste ansvar for, hvad der foregik på Havneholmen dengang mellem 2008-2011.

Spørgsmålet er, hvor mange ude i offentligheden der egentlig interesserer sig særligt meget for skandalen, hvis ikke man på en eller anden måde har tilknytning til branchen. Mit bud er: Ikke særligt mange. Det er i hvert fald min fornemmelse, at hr. og fru Danmark er rimeligt ligeglade og ikke aner, hvordan udviklingen har været i løbet af de seneste par år, og jeg har hele tiden anført, at dette efterhånden mere er blevet en sag i medierne om medierne.

Alligevel opsummerer jeg gerne: Det hele handler altså lige nu om det kommende retsmøde, der allerede er blevet udskudt én gang, men som pt. er berammet til den 25. august. På dette retsmøde vil mindst én tidligere SE og HØR-medarbejder som nævnt forsøge at få kørt en hurtig tilståelsessag, ligesom Aller Media vil bekende deres “synder”.

Jeg er ikke sikker på, at de tilstående parter i virkeligheden inderst inde mener, de skal dømmes for deres rolle eller at de føler sig skyldige, selv om de erklærer sig således, men mange ting kan have spillet ind i beslutningen – blandt andet tidsbesparelse, hurtig afklaring, ønsket om ikke at deltage i en lang og hård retssag og besparelse på pengepungen. De har muligvis vejet fordele og ulemper op mod hinanden og er gået på kompromis.

Journalist Poul Smidt har i dag skrevet en udmærket artikel på fagbladet Journalisten’s hjemmeside, der giver et fint overblik over tingenes tilstand lige nu. Læs den her:

http://journalisten.dk/trods-protester-se-og-hoer-sagen-splittes-op

Det kan tænkes, at der er blevet rettet lidt til i artiklen, når du læser dette, men i den oprindelige version er der i hvert fald en enkelt ting, jeg ikke er helt enig i. Det drejer sig om følgende – og jeg citerer:

” (…) Forsvarerne for de øvrige tiltalte i sagen har alle protesteret mod anklagemyndighedens forsøg på at snitte sagen til med de tilståelsessager, der kan foregribe hovedforhandlingen. Retten i Glostrup bekræfter imidlertid, at retsmødet den 25. august gennemføres.

Retskyndige med kendskab til sagen siger, at forsvarerne for de øvrige vil kunne være til stede og stille en række spørgsmål, men ikke hindre sagens gennemførelse. Deres påstand er, at Bondesen, Bretov og Aller Media A/S  ikke kan tilstå at have handlet ulovligt ved at bruge tys-tys-kildens oplysninger, når kilden selv hævder at have handlet retmæssigt. Med andre ord lyder påstanden, at hæleren ikke kan tilstå hæleri, hvis den påståede tyv siger, at sagens genstand ikke er stjålet”.

Spørgsmålet om hacking

Som jeg har forstået det, drejer protesterne sig ikke primært om “stjålne varer” eller ej, men derimod om den såkaldte hackerparagraf, der er den klart mest alvorlige af de paragraffer, der er tiltalt efter. Det er denne, der er helt central i anklagernes motivation for at protestere. De mener ikke, at man under en tilståelsessag kan tilstå at have medvirket til hacking – og eventuelt blive dømt for det – uden at det forinden er blevet fastslået, OM der overhovedet var tale om hacking. Det mener de ikke-tilstående – og formentlig også de tilstående – jo IKKE, at der var tale om under tys tys-perioden.

Det problematiske, som jeg ser det, er, hvis de tilstående parter dømmes. Det må man jo gå ud fra, de gør, når anklagemyndigheden i anklageskriftet går efter en straf til personer, som siden sadler om og vælger at tilstå. Så er der nok ikke noget at rafle om. Spørgsmålet er selvfølgelig stadig HVILKE paragraffer, de i så fald dømmes efter, men dømmes de for at have medvirket til hacking, fastslår domstolen altså automatisk i samme moment, at der VAR tale om hacking.

Det er et spøjst scenarium. Udvikler tingene sig som ovenfor beskrevet, så er det altså lidt svært i den store retssag for de øvrige tiltalte og deres forsvarere at argumentere for, at det IKKE var hacking, når nogen allerede er dømt for medvirken til selvsamme. Det er problematisk, som jeg ser det. Før nogen overhovedet skal have lov til at køre en tilståelsessag, må man altså i min verden have styr på, hvad det egentlig er, de vil indrømme at have været med til at bedrive – og om det var ulovligt. Det er jo netop det, en lang retssag skal opklare, så kan det virkelig passe, at et par stykker – formentlig for at spare tid og penge – får lov at foregribe tingenes gang?

Retsmødet bekræftet

Lige nu ser det desværre ikke ud til, at protesternes høres. Retten i Glostrup bekræfter over for Journalisten.dk, at retsmødet bliver afviklet som planlagt. Det betyder dog ikke, at alt vil gå glat og uden problemer til den tid. Forsvarerne for de ikke-tilstående tiltalte må således gerne møde op i retten ved mødet og fremføre deres synspunkter endnu engang, selv om det ikke er sikkert, de får noget ud af anstrengelserne.

Om jeg selv møder op, må tiden vise, men faktum er i hvert fald, at vi alle må vente nogle uger endnu med at få opklaret, hvilken drejning sagen tager forlods før “den store retssag”.

Domsmandssag vs. nævningesag

Jeg er i øvrigt glad for, at journalist Poul Smidt nævner de potentielle straffe og størrelsen af disse i sin artikel, selv om jeg egentlig slet ikke ønsker at tænke på det ord – straf. Jeg går jo efter ubetinget frifindelse.

Alligevel må man forholde sig til virkeligheden, og den er, at der er en RISIKO for, at man bliver dømt og får en eller anden form for straf. Men hvilken? Medierne himler konstant op om seks års fængsel, fordi det er max-straffen, man kan idømmes ud fra tiltale-paragrafferne, men det er ifølge Poul Smidt ikke realistisk, og deri kan jeg kun erklære mig enig. Det er der flere grunde til, og jeg vil derfor til slut endnu engang citere Journalisten.dk:

“Det fremgår af anklageskriftet, at anklageren går efter fængselsstraf til både Bondesen og Bretov (de to tilstående, red.), og de er begge tiltalt efter paragraffer, der kan give op til seks års fængsel. Men risikoen for at nå denne højde er ikke til stede. Det er stadig (dårlig) journalistisk praksis at skrive, at den og den risikerer så og så mange års fængsel, som paragraffens maksimum lyder på. Det skete også, da anklageskriftet i denne sag kom i juni, men det bliver det ikke mere rigtigt af.

Strafferammen er seks års fængsel, og strafferammen har betydning for de påtalte handlingers eventuelle forældelse. Men det står klart, at anklageren ikke vil kræve den maksimale straf. Det fremgår for det første ved, at der er tale om domsmandssager, og så skal anklagemyndighedens strafpåstand være under fire års fængsel – uanset strafferammen. For det andet bekræftes det over for Journalisten, at der allerede er gennemført en række personundersøgelser af de tiltalte.

(…) Personundersøgelserne siger ikke nødvendigvis, at anklagemyndigheden sigter efter samfundstjeneste. Men man har i hvert fald sikret sig, at manglende undersøgelser ikke forsinker en domsafsigelse, hvis man havner på niveauet med betingede domme, der kan konverteres til samfundstjeneste”.